fbpx

Vi tilbyder

TLF 73 70 99 10

Vi tilbyder

TLF 73 70 99 10

Vi tilbyder

TLF 73 70 99 10

Vi tilbyder

TLF 73 70 99 10

Dyrlægehuset Aulum

Vi tilbyder

Drægtighed

Hvis du overvejer at din tæve skal have hvalpe, er der mange ting at tage højde for allerede inden hvalpene kommer til verden.

Pakke 1:

  • Ultralydsscanning
  • Røntgenundersøgelse

Pris: 1.450 DKK

Pakke 2:

  • Vaccination mod Herpes x 2
  • Ultralydsscanning
  • Røntgenundersøgelse

Pris: 2.850 DKK

Hvornår der det optimale tidspunkt for parringen i forhold til ægløsning?

Det optimale tidspunkt for parring er 2-4 dage efter ægløsning. Ægløsningen sker i den midterste del af løbetiden og kan ske fra 6-25 dage efter løbetidens start. Gennemsnittet er 10-14 dage.

Tæven kan blive drægtig ved parring både ”for tidligt” og ”for sent” i forhold til ægløsningen, men dette resulterer som regel i mindre kuld end ved parring på det optimale tidpunkt.

Hvis hanhunden bor i nærheden, betyder en ekstra køretur måske ikke så meget, men i andre tilfælde skal man måske køre langt for at komme til den udvalgte hanhund, og her vil det være en fordel at kende det nøjagtige tidspunkt for ægløsningen.

Vi kan her på klinikken hjælpe med at bestemme tidspunktet for ægløsning på baggrund af progesteronmålinger og svaberprøver fra tævens skede.

Hvordan passer jeg bedst på tæven i forhold til vaccinationer, fodring og ormekur?

Det er en god ide at kontrollere tævens vaccinationsstatus inden parringen. Hvis tæven er dækket ind, og dermed har de nødvendige antistoffer, vil hvalpene også være dækket, da antistofferne overføres via mælken. Dermed mindsker man risikoen for at hvalpene bliver syge inden de er gamle nok til at blive vaccineret.

Det er også muligt at få vaccineret sin tæve mod herpes. Denne vaccine er ikke med i de vacciner vi giver i det daglige, da den kun er aktuel for drægtige tæver og har en meget kort virkningstid.

Infektion med herpes virus har begrænsede konsekvenser for tæven, men kan være fatal for hvalpene. Særligt hos de helt små hvalpe ses en høj dødelighed.

Vil man vaccinere mod herpes, skal det ske senest 10 dage efter parring og igen 1-2 uger før forventet fødsel.

Det er hårdt at have hvalpe og tæven har brug for ekstra næring sidst i drægtigheden og mens hvalpene dier. Derfor er det en god ide at starte med at give hende et foder til drægtige tæver eller et hvalpefoder til små racer de sidste 4 uger af drægtigheden. Husk dog at lave et langsomt foderskifte – gør du det for hurtigt risikerer du at hun får dårlig mave.

Når man skal have hvalpe er det også en god ide at behandle for orm. Tæven bør behandles i sidste halvdel af drægtigheden, da det er her eventuelle ormecyster, som har været i dvale, vil begynde at udvikle sig.

Tæven kan derfor smitte hvalpene allerede mens den er drægtig, og der kan også overføres smitte via modermælken efter hvalpene er født.

Hvordan ved du om parringen har båret frugt?

Hvordan kan må så vide, om det kan betale sig med foder, ormekur mv.?

Ca. 14 dage efter ægløsningen (eller 21 dage efter parringen, hvis ægløsningstidspunktet er ukendt), kan man ultralydsscanne tæven og se eventuelle fostre.

Har man været heldig og tæven er blevet drægtig, kan man 14 dage før forventet fødsel også tage et røntgenbillede af tæven og tælle antallet af hvalpe. Røntgenbilledet siger dog ikke noget om hvorvidt hvalpene er levende.

Hverken ultralydsscanning eller røntgenbilledet er skadeligt for tæven og fostrene.

Vi har sammensat de to ovenstående pakker og har givet en fordelagtig rabat hvis du betaler hele pakken med det samme.

Vi giver også gerne tilbud på efterfølgende vaccination og chipmærkning af hvalpene.

Kontakt

Kontakt os  for spørgsmål og priser

Dyrlægehuset Aulum

Telefon & E-mail

73 70 99 10 - info@dh-aulum.dk

Åbningstider

Mandag-fredag: 8-16

Adresse

Industrivej 16, 7490 Aulum